Inspiration

Når vi snakker om klimaet kan det nogle gange virke som om vi ikke har nogen mulighed for at nå at gøre nok for klodens fremtid, og det er da også et uundgåeligt fakta at der sker mange forandringer rundt om på kloden og at det går rigtig stærkt, samtidigt med at det går alt for langsomt med at få mange lande til at gøre en effektiv og helhjertet indsats for at begrænse vores forurening, og vi kan nogle gange få en følelse af at de ting der bliver gjort ikke rigtig nytter noget. Men der er i virkeligheden rigtig mange tiltag i gang, og selv om vi måske ikke kan se det på nuværende tidspunkt, så er vi overbeviste om at der i de kommende år kommer til at ske utroligt meget mere.

Selv om det er politikerne der har ansvaret for at indgå aftaler og lave love og regler der har med klimaet at gøre, så er det vores overbevisning at det der virkelig kan gøre en forskel, det er når “Myre genet” begynder at træde frem hos os mennesker. Når vi endelig indser at millioner af enkeltindivider kan skabe enorme forandringer ved at arbejde i flok, så sker der noget, og det antal af mennesker rundt om på kloden der har indset at vi er tvunget til snart at handle, det vokser fra dag til dag, som en snebold der bliver større og større, eller ringene i vandet der bare bliver ved med at brede sig, og inden længe vil ringene være så store og så mange at de begynder at krydse hinanden. Så vil politikere ikke længere blive valgt på de samme præmisser som de gør i dag, og der vil være langt flere virksomheder der satser på at producere på bæredygtige måder end der er i dag.

Her får du en række links til forskellige forsøg og produkter der kan være et bud på hvordan fremtidens kan komme til at se ud, med alternative materialer, oprensning af plast, energi produktion, transport og meget meget mere. Og husk, at det kun er vores fantasi der sætter grænser for vores opfindelser, og at du også har betydning for hvordan vores klode kommer til at udvikle sig.

Når man gerne vil arbejde med klima tiltag kan det være svært at se hvilke områder der giver mest mening at koncentrere sig om for den enkelte, både ud fra hvor i verden man befinder sig og ud fra hvilken type af miljø påvirkninger der er mest tilgængelige at arbejde med.

Derfor er vi meget begejstrede for det værktøj der hedder: Climate Trace, hvor man kan se hvor de største koncentrationer af CO2 kommer fra på verdensplan og helt ned på nationalt og lokalt plan. De anvender satellit data til at generere oversigt over udslip over hele verden, og efterhånden som det udvikler sig vil det kunne give meget detaljerede oplysninger om hvilke områder der skal sættes ind overfor.

Problemstillingerne kan være meget forskellige rundt om i verden. For eksempel kan man søge på Danmark og se i grove træk hvordan vores udslip fordeler sig, og mange vil sikkert blive overrasket over at det er vores søfart der tegner sig for den største del, og at affald er en meget lille del af det, og alligevel er spørgsmålet om affaldssortering ret højt oppe i den daglige debat, i forhold til om der kan sættes ind på søfarts området.

Der laves mange forsøg på at erstatte plastik med bæredygtige materialer, og her er et eksempel fra Algaeplanet.com hvor designeren Charlotte Mccurdy lave en regnfrakke ud af alger , og hvis du surfer lidt rundt på siden kan du læse om hvor meget man faktisk kan bruge alger til i fremtiden.

Tekstilindustrien står for en stor del af CO2 udledningen, så der eksperimenteres meget med at finde alternativer, og i videoen: Grow your clothes, fra Institute for Advanced Architecture of Catalonia, Barcelona, kan du se nogle af de eksperimenter de laver på deres “Fablab”.

Firmaet Pinatex har udviklet en metode til at fremstille tøj, sko, tasker og mange andre produkter ud af ananasfibre, og virksomheden Mycoworks har udviklet et læderlignende materiale ud af Mycelium, som er rodnettet der vokser under svampe.

Mycelium er et fantastisk materiale som også kan bruges i byggeri, til emballage, i fodtøj, og som til og med kan spises, og med den forskning der er i Mycelium bliver det spændende at se hvad der kan komme ud af det. Se videoen om hvordan man selv kan lave en Mycelium klods, og prøv selv at google videoer om Mycelium og se hvad der dukker op.